Berlingske den 18. august 2022
I 1967 ville filmen »Sunde tænder til alle« gøre en indsats for danske børns tænder.
»Det er ikke nok at give børnene en tandbørste og så tro, at de gør det ordentligt,« hed det. »Det er nemlig meget svært at børste tænder rigtigt næsten lige så svært som at lære at skrive.« Siden da har den danske tandpleje fejret store triumfer. Andelen af 15-årige med nul huller er vokset fra to procent til 70 procent.
Det er resultatet af en indsats baseret på faglighed og en tillid til, at færdigheder udspringer af øvelse og gode vaner. Den tilgang kunne man godt bruge andre steder.
Den seneste internationale undersøgelse af læseevnen i 4. klasse konstaterer, at danske elever er blevet dårligere til at læse i perioden 2011-2016, og at de klarer sig ringere end elever i for eksempel Norge og Sverige.
Lektor på DPU Simon Skov Fougt forklarer til Jyllands-Posten, at der er en sammenhæng mellem antallet af bøger i hjemmet og hvor gode læsere, børn bliver. »Udfordringen er, at de forældre, som ikke har bøger i reolen, og som ikke selv har lyst til at læse, ikke begynder på at købe og læse bøger, fordi sådan en som mig står og siger det.« I det hele taget tror fagfolk ikke på pligtargumenter, ligesom anbefalingen om at læse mindst 20 minutter om dagen mødes med skepsis.
Formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Ida Geertz-Jensen, mener simpelthen, det er for rigidt, fordi læsning dermed bliver til »noget surt og træls for børnene, og forældrene føler sig pressede.« Lektor i børnelitteratur Anna Karlskov Skyggebjerg supplerer: »Jeg kan godt forstå, at det med de 20 minutter om dagen er håndterbart, men det er vigtigt, at børnene ikke opfatter læsningen som en sur pligt. Det skal være hyggeligt og rart.«
Eksperterne siger samstemmende, at motivation udspringer af lyst, og hvis man nedtoner lysten, fejler man. Men er det rigtigt? Er det ikke nærmere sådan, at ganske mange færdigheder - fra tandbørstning til læsekompetencer - fordrer en vis mængde slid, pligt og gentagelse, før de sidder i skabet? Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om en eneste færdighed af betydning, hvor det ikke er tilfældet.
I øvrigt må man nok antage, at det er børn fra boglige hjem, der føler en umiddelbar læselyst, mens børn uden boglig baggrund vil have god gavn af en mere rammesat indføring.
Leder af Nationalt Videncenter for Læsning Lene Storgaard Brok deler sine kollegers aversion mod pligt, men sætter ellers præcist nok ord på betydningen af sproglige færdigheder: »I dag skal man skrive i stort set alle job. Sprog er magt, og de, der er gode til at skrive, er dem, der har magten i vores samfund.«
Måske eksperterne skulle slække på deres stædige fokus på lyst og overveje, om ikke også pligt kunne spille en rolle? Det er nemlig svært at blive en kompetent læser. Sværere end at børste tænder. Vejen dertil vil ofte føles træls, men når man når frem, er der begge steder grund til smil.