Berlingske den 15. juni 2022
Efter at Knud W. Jensen døde i 2000, bragte DR et portrætprogram, hvor han naturligt nok vandrede gennem gangene på sit livsværk, kunstmuseet Louisiana. I baggrunden kunne man ane flere af de udstillede værker, hvilket efterfølgende blev en hovedpine for DR.
Visningen udgjorde en krænkelse af kunstnernes ophavsret. Værsgo at betale ved kasse 1! Programmet har ikke siden været vist.
På samme måde fik Berlingske ørene i maskinen, da avisen for mere end tre år siden bragte en slags karikatur samt et fotografi af »Den Lille Havfrue«. Det måtte man heller ikke. Østre Landsret dømte avisen til at betale arvingerne til billedkunstneren, Edvard Eriksen, 300.000 kroner i kompensation.
Det var ikke første gang, Eriksens efterkommere landede sådan en sejr. Tværtimod.
Eriksen-familien har mange gange fået bekræftet, at der er penge i at hæge nidkært om fortiden.
Det ved de også på The Hebrew University of Jerusalem. En institution, som Albert Einstein var med til at stifte i 1918, og som han ved sin død overlod alle fremtidige indtægter.
Einstein var allerede en intellektuel rockstjerne, da han levede, men indtjeningen på hans navn er siden eksploderet. I perioden 2006 til 2017 optrådte han således hvert år på Forbes' top-ti-liste over de ti mest indtjenende historiske personer, hvilket ifølge den engelske avis The Guardian har sikret Hebrewuniversitetet pænt over 1,5 milliarder kroner.
Indtægterne kommer fra en række produkter, der hver for sig udnytter Einsteinbrandet.
De tæller blandt andet metaldetektorer, paraplyer, arkadespil, juletræspynt, sommerfuglenet og vandpistoler.
Om Einstein selv ville have syntes, at det var en god idé, er jo ikke til at vide, men for Hebrew-universitetet og for arvingerne til Edvard Eriksen er licensering og søgsmål en stor indtægtskilde.
Sådan skal det som udgangspunkt også være. Hvis ikke rettigheder nyder nogen form for beskyttelse, skader det den fremtidige idéudvikling, og uberettigede typer risikerer at skade eftermælet og løbe med gevinsten.
Omvendt bør man også anlægge en rimelighedsbetragtning og for eksempel tillade profitfri gengivelse af det, der indgår i det offentlige rum, for eksempel skulpturer af havfruer.
Samtidig vil det være i eftermælets interesse, at rettigheder bliver håndteret med en vis largesse, da de ellers risikerer at glide ud af den kollektive bevidsthed. Tænk bare på Storm P. og Piet Hein, der er blevet beskyttet så hårdhændet, at de ikke længere er bekendt for nye generationer.
For Einstein og Eriksens vedkommende falder den intellektuelle beskyttelse snart for 70-års grænsen. Om føje tid vil havfruen derfor kunne lette fra sin sten og svømme med hvem, hun måtte lyste, og driftige købmænd vil kunne spænde Einstein for en hvilken som helst kommerciel vogn, de måtte finde på.