Berlingske den 8. juli 2020
Danmark har tusind års historie fælles med Grønland. Vikingerne beboede øen før inuitterne. En stor del af den grønlandske befolkning bor permanent i Danmark, og et stort antal danskere gør det samme i Grønland. Der er derfor også kommet et enormt antal børn til med både danske og grønlandske forældre.
Der er altså et tæt historisk, kulturelt og demografisk fællesskab Grønland og Danmark imellem. Det kan også aflæses ved en vedvarende hengivenhed overfor kongehus, folkekirke og ved en grønlandsk dagligdag, der fletter inuit-traditioner sammen med en såre dansk levevis.
Det må derfor bekymre, når de identitetspolitiske kastevinde nu igen slippes løs. Statuer af missionspræsten Hans Egede er blevet vandaliseret, og selv en buste af Knud Rasmussen bliver mystisk nok udsat for hærværk. Det sker som en forlængelse af den igangværende Black Lives Matter-kampagne, som aktivister mener at kunne indlæse i en grønlandskdansk virkelighed. Også den er nemlig præget af racisme, må man forstå, og derfor skal de racistiske motiver fjernes.
»Det er jo et momentum,« forklarer det grønlandsk valgte folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam der dog ikke ligefrem vil vælte Hans Egede-statuen, men sætte den op i en park, »hvor man kan gå hen og lære af sin historie«, hvad man åbenbart ikke kan fra dens nuværende position.
Mere vidtgående er en grønlandsk universitetsstuderende, Juno Berthelsen, der i Politiken forklarer, hvorfor det er fornuftigt at rydde op i fortiden: »At tage de statuer ned er ikke at slette historie. Det er at skabe historie«. Man må nemlig gøre op med den danske racisme, som er et »dødalvorligt problem,« siger Berthelsen og klasker sit trumfkort på bordet: »Meget tyder på, at den senest har kostet en afrodansk mand livet i en skov på Bornholm.« Racismen i Danmark er altså udbredt og systemisk og undertrykker alle ikke-hvide. Det er identitetspolitik kogt ned til sin egen idiotiske maggiterning, og konsekvensen er klar. Den betyder en opløsning af fællesskabet. Det danskgrønlandske og i det hele taget.
Hvor andre måske ser historiske uenigheder, fejltagelser og misforståelser, ser identitetspolitikken magtkonstruktioner, der skal smadres, for at en ny magt kan komme til.
Grønlandsk løsrivelse, kolonial undertrykkelse og Black Lives Matter. Det hele er ét og det samme. Skidt med, at det bare er floskler og skidt med det hidtidige fællesskab, der trods alle mangler har løftet det grønlandske folk - for eksempel Berthelsen og Høegh-Dam - på en måde, som vi alle kan være stolte over.
I Nuuk står Hans Egede indtil videre og skuer ud over byen. Et stykke ude i det kolde vand hviler en relativt nyopført statue af »Havets Moder«. Hende hævder det lokale vid, at Hans Egede varmer sig med om natten.
Den gensidige imødekommenhed kunne man godt ønske sig kom til at præge diskussionerne om fremtidens rigsfællesskab, ellers er der jo slet ingen fælles fremtid. Kun et kunstigt konstrueret fjendskab.