Berlingske den 26. februar 2020
»I skal opføre jer ordentligt og overholde spillereglerne,« sagde Mette Frederiksen i februar sidste år irettesættende over for den presse, der havde forsøgt at grave i, hvad der mon kunne være årsagen til, at den dengang socialdemokratiske topfigur Henrik Sass Larsen pludselig var forsvundet fra offentligheden.
Han havde en depression, viste det sig, hvilket jo hverken er unormalt eller pinligt og derfor heller ikke noget, der burde have været holdt skjult, sådan som det blev. Overdreven spintænkning har det med at resultere i selvmål.
Det bragte denne uge endnu et eksempel på. Her blev det afsløret, at samme parti, Socialdemokratiet, forberedte et omfattende angreb på Venstre, netop som man havde inviteret Venstre til forhandlinger om den pænt komplicerede udligningsreform.
På den ene side foregav man altså at ville skabe et tillidsrum, der på vegne af vælgerne skulle give en politisk løsning, mens man på den anden side satte et detaljeret slag ind for at smadre modpartens troværdighed. Hvem udtænker sådan noget?
Nogle, der gennemgående har høj troværdighed, er forskere, hvilket jo ikke er så mærkeligt, fordi de ikke bare lufter tilfældige meninger, men i reglen udtaler sig på et fundament af viden og evidens.
Men selve ideen om ekspertbidrag i den offentlige debat var åbenbart så ubehagelig for de socialdemokratiske mesterstrateger, at man også her satte direkte og personligt ind.
Det kunne Berlingske i pinagtige detaljer fortælle i sidste uge, hvilket fik forskningsleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch til at fastslå det indlysende: »Det har den konsekvens, at offentligt ansatte til sidst ikke tør udtale sig om noget som helst.«
Er det virkelig det samfund, vi gerne vil have? Er det det samfund, Socialdemokratiet gerne vil have? Et samfund, hvor man fører underlødige kampagner mod politiske samarbejdspartnere, hvor man er historisk tilbageholden med at stille op til kritiske interviews, hvor eksperter intimideres af kommunikationsfolk, og hvor statsministeren er så bange for sine egne vælgere, at hun melder afbud til det traditionsrige 1. maj-arrangement i Fælledparken?
Og skulle man tro, at de omtalte hændelser bare er uheldige eller tilfældige, så tro om igen. De er sket med fuldt overlæg, for det er den slags anbefalinger, regeringspartiets omfattende korps af rådgivere har kunnet læse sig til i Jonathan Powells berygtede manual til manipulation af politiske processer, »The New Machiavelli« .
Det har fået de britiske vælgeres tillid til parlamentarikere til at forsvinde, og tilsyneladende har Socialdemokratiet nu med stor beslutsomhed sat sig for, at det samme skal ske i Danmark.
Måske Mette Frederiksen for klarhedens skyld kunne tydeliggøre, hvad det præcis er for spilleregler, hun mener man skal overholde for at opføre sig ordentligt.