Berlingske den 14. oktober 2020
Vi er velsignede med en vrimmel af konspirationsteorier. Internettet er en fest i den sammenhæng, og her for nylig var en større samling mennesker med alternative verdensopfattelser samlet til en demonstration foran Christiansborg.
Det var ikke mindst covid-19, der havde fået folk op at køre, men også ideen om »den dybe stat« og den snarlige jødisk/ kapitalistiske/ kommunistiske overtagelse af kloden, ligesom der var frygt for, at Bill Gates stod klar til at injicere os alle med en eller anden overvågningsdims.
For én, der dagligt arbejder med fiktion, må jeg konstatere, at konkurrencen er blevet virkelig hård. Der findes ikke den bimlende åndssvage idé, som ikke omgående kan sættes i cirkulation og vinde opbakning på de sociale medier.
Det er der noget opløftende ved - alle kan komme til orde - men også en fornemmelse af, at vi her har at gøre med noget problematisk.
For hvordan får man skilt det lødige fra det underlødige? Og hvad sker der, når det underlødige bliver retningsgivende for de beslutninger, vi træffer privat og ikke mindst politisk? Helst så man jo, at vigtige valg baserede sig på indsigt og evidens, hvilket naturligvis også er årsagen til, at videnskab gennemgående vægtes højt. Men videnskab er i sit væsen urovækkende, fordi videnskabelige resultater opnås gennem gisninger, afvisninger og fejlskud, inden man når mere sikker grund og kan få resultaterne bragt i spil i form af biler, der kører, raketter, der løfter sig, og medicin, der virker.
Vi har set det på nærmeste hold med eksperter, der midt i en pandemi har forsøgt at få greb om situationen, og vi har været vidne til mange års hårde ordvekslinger mellem forskellige holdninger til klodens sande tilstand.
Den mangel på entydighed - i hvert fald i en forsknings indledende faser - åbner for alternative udlægninger, og ligesom vi i Danmark har kunnet se en statsminister skære igennem den videnskabelige tvivl og træffe nødvendige politiske beslutninger, så vælger almindelige mennesker også at komme usikkerheden til livs ved at konkludere på en måde, der er meningsgivende, men ofte forkert.
HPV-vaccine er farlig. Angrebet på World Trade Center var organiseret af en amerikansk/ jødisk magtelite. Covid-19 er et forsøg på at stjæle vores frihed.
Den slags konklusioner er nok psykologisk forklarlige, men reelt vanvittige, for som det hedder, »alle har ret til deres egen mening, men ingen har ret til deres egne fakta«. Videnskabelige udsagn er ikke bare udsagn blandt andre. Videnskabelige udsagn hviler på et grundlag af slutninger, som lader sig efterprøve, og som ikke baserer sig på mavefornemmelser.
I disse år er der en tendens til, at det sidste sidestilles med det første, og i pressen er der en tilbøjelighed til at give taletid til det sidste ud fra en antagelse om, at man altid bør høre »den anden side«, som om den anden side af en søgende videnskab er teorier, der er helt på månen.