Berlingske d. 6. februar 2019
Sidste uges aftale på folkeskoleområdet var god. Ikke sådan totalt hurra-råbende god, men god på den stilfærdige måde, hvor man flytter sig lidt i den rigtige retning. Og god fordi, der stod et bredt politisk flertal bag teksten.
Aftalen handler om kortere skoletid, større selvforvaltning, skærpet fokus på klassisk faglighed og et umisforståeligt signal om vigtigheden af læsning.
Det sidste lyder jo godt i en bogkøbmands ører, men jo også i en videre forstand, fordi en stærk læsekultur er det vigtigste, hvis mennesker og samfund skal løftes. Digitale medier er vidunderlige og ikke mindst besættende, men de lever bedst i samspil med den dybe indsigt, som den længere tekst leverer.
I aftalen om folkeskolen fastslås det: »Gode læseevner er en forudsætning for tilegnelse af viden og færdigheder i alle fag, og der er en sammenhæng mellem lysten til at læse, og hvor god man er til det.«
Det centrale spørgsmål er derfor, hvordan nye generationer bliver til stærke læsere, men også, hvordan de ældre generationer fortsætter med at læse, for begge dele er i den grad truet. Det fastslås af de seneste nationale læseundersøgelser.
Andelen af kvinder, der læser skønlitteratur ugentligt eller hyppigere er fra 2010-2016 faldet fra 50 pct. til 46 pct.. Der er i samme periode sket fald i andelen af 30-39-årige, der læser skønlitteratur ugentligt eller hyppigere, på 9,3 procentpoint. Det er markant. Læsehyppigheden af skønlitteratur for de 40-59-årige går tilsvarende mærkbart tilbage.
Det største udsving ses blandt personer med lange videregående uddannelser. Her er andelen af dem, der læser skønlitteratur ugentligt eller hyppigere, faldet med 13,3 procentpoint over de sidste syv år. Næsten en femtedel af alle danskere læser aldrig hverken skøn- eller faglitteratur. Samlet set er der et fald i børns læsning fra 2010-2017.
Aftalepartierne peger på, at forældre spiller en vigtig rolle for børns læselyst. Derfor skal de inddrages for at få fremmet den daglige læsning.
Men hvorfor er det egentlig så vigtigt det med læsning?
Det er det, fordi bøger giver viden, udvikler hjernen, modvirker stress og styrker hukommelsen og forestillingsevnen. De fremmer den kritiske sans, udvider ordforrådet, styrker den skriftlige fremstilling og forbedrer evnen til at kommunikere.
Bøger styrker kapabiliteten til at vurdere komplekse problemstillinger, ligesom både handlekraft og forestillingsevne generelt bliver fodret gennem læsning.
Bøger gør desuden noget godt for vores indlevelse og empati, selvværd og sociale relationer. De stimulerer kreativitet og gør læsere klogere end ikke-læsere, ligesom også den moralske fornemmelse bliver grundigt motioneret gennem læsning. Og så er bøger bare federe end film, fordi man skaber dem i sit eget hoved, fremfor at være for offer for en tarvelig filminstruktørs fade billeddannelse.
Endelig er læsning en af de billigste og mindst miljøbelastende aktiviteter, man kan forestille sig.
Forligskredsen har fat i den lange ende.