Berlingske den 11. december 2019
På min mobiltelefon har jeg et billede, jeg tog under sidste måneds Bogforum i Bella Center. En lille dreng sidder med korslagte ben midt i menneskemylderet, fordybet i en bog. Den dreng er min helt. Ikke bare, fordi han holder gang i min butik som forlægger, men fordi han holder liv i drømmen om, at kommende generationer også er læsere.
Det ser ellers lidt dystert ud. Nye generationer læser ikke så meget som tidligere, og selv de litterært set storslugende piger har fået andre og mere digitale interesser.
Konsekvenserne har vi ikke rigtig set endnu. Årgangene med den reducerede læseadfærd er først nu ved at komme gennem gymnasiet, og enten gør det ikke noget i forhold til at tilegne sig en videregående uddannelse, bestride et job med stor kompleksitet og skaffe sig den kulturelle horisont, som litteratur traditionelt har været hovedleverandør af, eller også er der en katastrofe under opsejling.
Medieforbruget har ellers aldrig været større. I rapporten »Medieudviklingen 2018« fra DRs Medieforskning fastslås det, at danskere over tre år i gennemsnit bruger 7 timer og 16 minutter dagligt på medier, men heraf blot mellem 2 procent og 6 procent af tiden på trykte medier.
Bekymrende, når man nu ved, at der findes temmelig gode argumenter for læsning. Her er nogle stykker: Bøger giver viden, de udvikler hjernen, modvirker stress og styrker hukommelsen. De fremmer den kritiske sans, udvider ordforrådet, styrker den skriftlige fremstilling og forbedrer i det hele taget evnen til at kommunikere.
Bøger styrker vores færdighed til at vurdere komplekse problemstillinger, ligesom både handlekraft og forestillingsevne generelt bliver stimuleret gennem læsning.
Bøger gør desuden noget godt for vores indlevelse og empati, selvværd og sociale relationer. De stimulerer kreativitet og gør læsere klogere end ikke-læsere, ligesom også den moralske fornemmelse bliver tiltrængt motioneret gennem læsning.
S idste måneds bogmesse satte publikumsrekord.
Der udkommer flere titler end nogensinde. Bøger sætter stadig gang i de vigtigste og bedst funderede debatter. Der er altså intet, der tyder på, at litteratur er på vej væk.
Der er til gengæld en del, der tyder på, at læsning - efter generationer med stadig mere social og uddannelsesmæssig udligning - bliver noget, der forbeholdes en elite, mens andre må lade sig nøje med de digitale mediers besættende fascinationskraft og notoriske overfladiskhed.
Udviklingen kan vendes.
Men det vil kræve, at forældre genopfinder højtlæsning, at skolerne prioriterer litteratur, og at vi ikke tænker om læsning, at det blot er én aktivitet blandt alle mulige andre. Computerspil, cross fit, Netflix. Noget skal tiden jo gå med.
Ingen anden påvirkning er så vigtig som det aftryk, bogstaver sætter i hjernen hos drengen på gulvet i Bogforum og hos alle os andre. Intet gør mere for den enkelte. Intet gør mere for vores fælles verden.