Berlingske den 13.december 2017
Groucho Marx havde på mange områder et klart blik for verden. Om forholdet mellem læsning og tv-sening sagde han for eksempel: »Jeg finder fjernsynet vældig oplysende. Hver gang nogen tænder for det, går jeg ind ved siden af og læser en bog.«
I USA har der siden tresserne været gjort en betydelig indsats for at fremme læsning. Det er sket under den præcise titel »Reading is Fundamental« . Antagelsen er, at intet er mere grundlæggende for vores evne til at forstå og agere i verden end evnen til at læse og skrive.
Derfor bliver man også mismodig over resultaterne fra den seneste internationale undersøgelse af fjerdeklassers læsefærdigheder. Danmark er rutsjet ned ad listen og ligger nu efter lande som Irland, England og Rusland. Det er sket siden indførslen af skolereformen i 2014, der ellers havde som ét af sine centrale mål, at læsning skulle styrkes.
Men det er såmænd værre endnu.
Jyllands-Posten kunne i sidste uge fortælle, at man på de skoler, hvor testen herhjemme blev gennemført, havde sorteret næsten 10% af eleverne fra. Det forklarer lektor Jan Mejding fra Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet på følgende måde: »Lærerne vurderer, at det vil være synd og skam, at eleverne skal sidde og slås med det her, fordi de ikke har en jordisk chance for at klare det - det vil nærmest være børnemishandling.«
Det ene, der slår mig, er, at definitionen på »børnemishandling« er blevet noget mere vid, end jeg lige kunne erindre. Det andet er, at der er tale om en såkaldt»adaptiv« test. Det vil sige, at den tilpasser sig elevernes niveau, og der skulle således ikke være den her fornemmelse af nederlag, som det tyder på, at lærerne vil skærme en stor del af deres elever imod.
Den digitale verden har ikke gjort læse- og skrivefærdigheder overflødige. Tweets, mails og sociale medier er i dag vores primære kommunikationsveje, og man kan vel sige, at skriftsproget aldrig har været så afgørende som nu, og alene af den grund bør vi styrke indsatsen på området inspireret af de resultater, som forskningen leverer. Ikke mindst når de er dårlige.
Det er de for eksempel også i et andet nyligt studie. Denne gang fra »Bog- og litteraturpanelet« , der fastslår, at næsten en femtedel af alle danskere aldrig læser hverken skøn- eller faglitteratur, og at læsningen blandt de traditionelle storlæsere er på retur.
Det er et problem. En veltrænet læsemuskel er forudsætningen for, at vi kan tilegne os det komplekse, ligesom fiktionen gennemgående hjælper os til at få en bedre forståelse for andres liv. Og der er endnu flere gode effekter såsom styrket selvværd, mindre stress, og skærpet tankevirksomhed og handlekraft, men se det som sidegevinster.
Budskabet er under alle omstændigheder, at uden evnen til at udtrykke sig præcist på skrift og uden færdigheder i forhold til at tilegne sig kompliceret stof gennem læsning, er man ilde stedt. Og der burde ingen undskyldninger være for, at vi i disse år vakler på områderne. De er, som amerikanerne siger, helt fundamentale.