Berlingske den 27. december 2017
Kulturbyåret er slut. Det blev til en fornem manifestation for Aarhus og de samarbejdende kommuner. Igennem et helt år blev der præsenteret en overflod af kultur- og kunstbegivenheder for et publikum, der kunne tælles i hundredtusinder.
Enkelte af begivenhederne nåede frem til de københavnsk baserede dagblade og til de landsdækkende TV-kanaler, men slet ikke noget, der stod mål med den begivenhed, året samlet set var. Til gengæld kunne man glæde sig over fyldige reportager i udenlandske medier og en stærkt stigende tilstrømning af turister, der måske til nogens overraskelse kunne konstatere, at Danmark er andet end Nyhavn og Tivoli.
Det er ikke tilfældigt, at kulturbyåret blev så vellykket. Det skyldtes først og fremmest et vedvarende fokus fra kommunens side og en klart defineret strategi, som andre kommuner kunne lade sig inspirere af. Den baserer den sig på følgende pejlemærker:
1) Styrke byens kultur- og kunstproduktionsmiljøer og fremme kunstnerisk kvalitet, talentudvikling og kulturel mangfoldighed.
2) Satse på byens stærke kulturinstitutioner i samspillet med de kulturelle miljøer og vækstlag.
3) Satse på strategiske partnerskaber, regionalt og internationalt.
4) Skabe rum i byen og lokalområderne til udfoldelse af kulturelle og kreative fællesskaber.
Det fine ved strategien er, at den på den ene side forstår vigtigheden af at udvikle en professionel kunstscene, og på den anden side betoner nødvendigheden af, at det kunstnerisk sublime knyttes til det bredt folkelige. Alt for mange kommunale kulturstrategier har udelukkende fokus på det sidste og kommer derfor til at føre en politik, der primært gør noget godt for foreningsliv og byfesterne, men intet for det kunstnerisk ambitiøse.
I strategien fra Aarhus er det anderledes. Her er der både det, der skaber ny erkendelse og det, der har at gøre med vores identitet som mennesker, danskere og nation. Kunst og kultur, med andre ord.
Overskriften for kulturbyåret var »Rethink« , og udover at klinge irriterende reklamesmart og kalorietomt, så viste det sig faktisk at fungere som inspirerende ramme for de mange aktiviteter, der ofte med afsæt i det lokale gentænkte historie, selvforståelse og vante forestillinger om verden. Alt det, som kunst kan, når den lykkes.
Den tydelige sammenkædning af kunst og kultur gjorde kulturbyåret til en succes. Fra åbningsøjeblikket, hvor lysende vikingeskibe sejlede igennem byens gader til den afsluttende markering i Hvide Sande, hvor kulturstafetten blev sendt over det blæsende hav, videre ud i verden.
Når århusianerne i dag i undersøgelser bliver spurgt, hvad der gør Aarhus til en god by for netop dem, er det foretrukne svar »kultur« . Og når der videre bliver spurgt til, hvad der kan gøre en i forvejen god by endnu bedre, så er svaret lige så klart»mere kultur« .
Opgaven for Aarhus bliver nu at sikre, at kulturbyåret ikke bare var en enlig - om end temmelig stor - svale, men at det er en indvarsling af de forandringer, man har rakt ud efter ved overhovedet at indlade sig på projektet. Til glæde for regionens borgere og for alle os andre.