Berlingske den 30. marts 2022
I DR er der et fantastisk arkiv. Alt det, der er blevet produceret og sendt gennem tiden. En detaljeret kilde til forståelse af vores fælles liv og et blik ned ad de spor, der har gjort os til dem, vi er.
I arkivet finder man 1,8 millioner fotografier og langt mere end 1 million timers radio og tv. Det er her, man kan opleve Buster Larsens »Lorteland«, skildringer af hver en flække i landet og en perlerække af politiske, sportslige, royale og folkelige højdepunkter.
Her er optagelser af Preben Elkjær og Michael Laudrup ved VM i fodbold i 1986, her er J. O. Krag, der udnævner Margrethe til dronning, og her er brutale gadeslagsmål i Københavns gader i forbindelse med »Byggeren« og Ungdomshuset.
Tilsvarende rummer arkivet radiosamtaler med koryfæer som Thorvald Stauning, Karen Blixen og Knud Rasmussen, ligesom det bugner med ikoniske serier som »Matador«, »Riget« og »Sonja fra Saxogade«. Et åbent arkiv ville være et kærkomment aktiv i forhold til det tryk, der kommer fra tidens internationale techgiganter. DRs mediearkiv er vores egen historie, det er betalt af os selv, men i praksis er det kun DRs medarbejdere, der har adgang til det.
I 2006 blev det ellers besluttet at gøre op med lukketheden, idet DRs direktion foranlediget af politikernes milde pres lovede at åbne arkivet. For at gøre det til virkelighed fik DR en særbevilling på 75 millioner kroner, hvilket dog kun resulterede i den aldeles upåagtede platform »Bonanza«. Et forkølet tiltag, der heller ikke siden er blevet hverken udviklet eller formidlet.
Nu sidder politikerne så igen og skal forhandle medieforlig, og hvad vil være mere naturligt end faktisk at holde DR op på deres oprindelige løfte? DRs mediearkiv skal ikke hensygne i en dunkel kælder i DR Byen eller overlades til glemslen i et eller andet nationalt arkiv sammen med alle de andre arkivalier, man heller ikke evner at formidle.
DRs mediearkiv skal bringes til ære og værdighed og skabe værdi for alle og enhver.
En ambition, der ikke er nogen som helst teknologiske hindringer for at indfri.
I DRs public service-kontrakt for 2015-18 fremgår det temmelig umisforståeligt, at »DR skal fremme digitaliseringen af programarkiverne for blandt andet på denne måde at give borgerne adgang til sine programarkiver«. Hvorfor er det, det ikke sker? Det vil være et markant bidrag til folkeoplysningen, til vores fælles samtale og til nyere dansk historieskrivning.
Noget af formidlingen kunne oplagt ske som korte klip i forbindelse med opslag i den forskningsbaserede vidensportal lex. dk, der hver måned leverer gratis, kvalitetssikret viden til mere end én mio. unikke brugere.
I 2025 fylder DR 100 år, og jubilæet ville være en naturlig anledning til omsider at åbne arkiverne og give befolkningen adgang til den historie i lyd og billeder, den selv har finansieret og selv har skabt, og som ingen offentligt finansieret institution har ret til at holde tilbage.