Berlingske den 2.3.22
“I dag oplever jeg, at det er lidt gammeldags at mene, at man får status af sin bogreol. Vi kan godt tale om, hvilke bøger vi har læst, uden at de nødvendigvis står fremme,« siger indretningsarkitekten Rikke Friis til Kristeligt Dagblad.
For Friis er læsning ikke noget, der forbindes med en trykt, smukt tilrettelagt bog, der efterfølgende står til erindring og pryd på ens reol. Bøger lytter man til, læser dem måske digitalt, men at stille dem op i hjemmet virker kuriøst for indretningsarkitekten.
»Vaser og brugskunst træder i stedet for bøger som statussymboler - særligt hos yngre mennesker,« påpeger hun.
Det bekræftes på én måde af udviklingen i bogbranchen, hvor opslagsværker og det, som kendes som genrelitteratur, flytter til digitale platforme. Ikke desto mindre ser den trykte bog ud til at være i strålende form. Det er nemlig ikke kun særlinge, der mener, at man her finder noget værdifuldt, som man ikke får fra de digitale tilbud.
Lektor Gitte Balling, der forsker i den slags, skriver: »Vores omgang med skærme skaber en mere overfladisk og diskontinuerligt skimmende læsemåde, som påvirker vores evne til den fordybende læsning, vi forbinder med læsning af skønlitteratur.« Desuden understreger hun, at vi har vanskeligere ved at orientere os i en digital tekst, hvor vi ikke kan bladre frem og tilbage og ikke kan mærke vægten af bogen.
Den digitale udvikling har betydet en enorm udvidelse af litteraturens råderum, og i undervisningssammenhæng er der i stort omfang udviklet digitale læremidler og metoder, der kan noget andet og mere end de analoge, men heller ikke her er der noget, der tyder på, at den trykte, indbundne tekst er på vej til at forsvinde.
Selv indretningsarkitekter skal derfor være varsomme med at konkludere alt for kategorisk.
Til gengæld kan man ret kategorisk fastslå, at et andet analogt kerneland er gået under i den digitale tidevandsbølge: Brevskrivningen.
I 1999 sendte danskerne omkring 1,5 mia. breve, mens tallet i dag er faldet til omkring en tiendedel. Spørgsmålet er, om man om få år overhovedet kan sende et klassisk brev? Regeringen er sammen med støttepartierne enige om at forlænge den nuværende aftale med Post Danmark frem til 31. december 2022. Derefter står det hen i det uvisse, om man fortsat kan eller har råd til at sende et fysisk brev.
E-mailen eller den hurtige besked på mobilen har taget over, men hvad man her vinder i hastighed, taber man let i omtanke. Får man ikke omgående svar retur, må man straks bekymre sig, om den anden mon er vred på én - eller muligvis død.
Fordybelse og langsommelighed er egenskaber, der ikke trives indlysende godt digitalt, hvor den susende høje hastighed både er et vilkår og en forbandelse.
Som den mangeårige taleskriver for Det Hvide Hus James Fellows har foreslået (og som virker som et godt råd til mangen en Facebook-kriger): »Skriv altid vrede breve til dine fjender. Send dem aldrig!«.