Berlingske den 17. marts 2021
Gennemslagskraften for en dagbladsanmelder er med tiden blevet lille. Aviser læses af få, kultursektioner af endnu færre.
Succes som kunstner skabes ikke længere alene af en lille kreds af smagsdommere omkring Rådhuspladsen, hvilket sådan set er fint.
Med de sociale medier er kritikervirksomheden blevet bredt ud. Ikke altid forvaltet med lige høj faglighed, indrømmet, men med en entusiasme og en evne til at nå mennesker, som typisk ligger uden for de gamle mediers rækkevidde.
Det er også tilfældet for litteraturen, selvom den stadig nyder en privilegeret status på dagbladene.
Det er imidlertid på de digitale fora, at de nye læsere kommer til, og det er dér, de nye forfatterskaber får frivillig og ulønnet opmærksomhed. Det er dér, samtalen om bøger foregår, hvilket lige præcis er det, litteratur handler om.
Hvis man har en blot rudimentær fornemmelse for vigtigheden af læsning, er der virkelig meget at glæde sig over.
En glæde, der imidlertid ikke deles hos SKAT, hvis blik er faldet på al denne oplyste løssluppenhed. Ikke fordi, der er nogen økonomisk gevinst på spil, men fordi anmeldereksemplarer nu pludselig betragtes som gaver, og gaver skal beskattes.
Men et anmeldereksemplar er faktisk IKKE en gave. Det er et arbejdsredskab for at kunne gøre en indsats i offentlighedens tjeneste, præcis som når anmeldere gennem et par århundreder har vurderet udstillinger, film, musik, foredrag eller teaterstykker. Alt sammen til gavn for os alle.
Vi taler ikke om såkaldte influencers, hvis indtægt skabes gennem skummel lovprisning af sponsorerede produkter, men om selvstændig anmeldervirksomhed, der kritisk og engageret gør bøger og anden kultur nærværende for enhver.
At pålægge denne vigtige indsats en skat vil gøre skade. Enorm skade. For litteraturen generelt vil det betyde, at forfattere vil få vanskeligere ved at nå nye læsere, og det nye og ukendte vil få vanskeligere ved overhovedet at slå rod.
Smal litteratur og børnebøger, der typisk ikke får megen spalteplads i de etablerede medier, rammes, men problemet er større end som så. Det drejer sig helt bredt om muligheden for at gøre litteraturen nærværende og levende.
At beskatte de ulønnede bogbloggere vil være et komplet idiotisk spark over knæet på den brede læselyst. De forventede skatteindtægter vil være ubetydelige i forhold til omkostningerne ved at trække tæppet væk under denne litteraturens folkelige forankring.
I sådan en situation ville det jo være stærkt, hvis vi havde en handlekraftig kulturminister, der kunne sætte foden ned og sige fra, men det er endnu ikke sket.
Til gengæld har vi pænt mange teknokrater, der godt nok betuttet har stirret efter milliarderne som svindel med udbytteskat har sendt ud af landet, men som for ikke at virke helt kraftløse nu åbenbart synes, at livet skal gøres surt for den ulønnede bogblogger.
Det er helt åndløst.