Berlingske den 10. november 2021
Forventningerne til en kulturminister er altid urealistiske. Der er aldrig penge nok, der er aldrig viden nok, og der er aldrig kærlighed nok. Alle vil have mere, og der er sjældent kø ved boden med forslag til, hvor der kan holdes igen.
Samtidig er statens kulturbudgetter låst fast på områder som film, scenekunst og museer. Hvis man tænker, at man vil mere end at komme med værdipolitiske tilkendegivelser, er det faktisk vanskeligt at være kulturpolitiker.
Medmindre man er i lokalpolitik.
For mens landspolitikerne er bundet på hænder og fødder, så kan man se, hvordan en bevidst kulturpolitik kan bruges som forvandlingskugle for et lokalsamfund.
I Holstebro har man i en årrække haft balletskole og en i det hele taget ambitiøs elitestrategi.
I Herning har man kunstmuseer, teatre og et muskuløst messecenter, der lokker verdensstjerner til. I Horsens har det gamle fængsel fået byen åbnet mod verden.
I Aarhus har man længe været bevidst om at koble det sublime med en bred indsats, der inkluderer alle, og i Helsingør er det gamle skibsværft blevet et kraftcenter for museums-og biblioteksdrift, koncerter og events af enhver art.
I regeringens »forståelsespapir«, der vel skal gøre det ud for et regeringsgrundlag, står der - helt på linje med den forrige regering - ikke et ord om kultur. Intet om det danske sprog, intet om kunstens mulighed for at udvide vores horisont og intet om betydningen af at kende sin historie. I Socialdemokratiets partiprogram berøres kultur helt overfladisk. Det er noget om at styrke foreningslivet og noget om at sikre mere public service til alle.
Det er blevet sådan et mærkeligt dogme, at der ingen stemmer er i kulturpolitik til trods for, at et rigt kulturliv netop er det, der løfter et område og giver borgerne livskvalitet.
I 2018 spurgte Epinion et udsnit af Aarhus' borgere om, hvad der gjorde Aarhus til en god by for dem. Fire ud af ti angav kulturtilbuddene som begrundelse.
Også i Holstebro ved de, at kunsten løfter området: »Kunst inspirerer og udfordrer folk i alle aldre gennem dialog, billeder, skulpturer, teater, musik, dans og fortælling. Vi bygger videre på et allerede stærkt fundament og integrerer kunsten i vores bosætnings-, erhvervs-og turistpolitik, så den er med til at tiltrække både tilflyttere, virksomheder og besøgende.«
Nu er der så igen mulighed for at sammensætte regionsråd og kommunalbestyrelser med friske øjne og på ny forfølge de dagsordener, der med fordel kan løftes lokalt.
Og selvom der er flere brandgode slogans i omløb (»Stem på Wagner - Det gavner!«, »Få tingene til at ske - Stem på Ole P!« ), så overvej alligevel at sætte kryds ved en kandidat, der får politik til at rime på kultur.