Kunst og kærlighed og det, der ligner

Dagbladet Information fredag den 30. juni 2023

I et interview med magasinet Forbes (6.2.23) forudså Bill Gates meget præcist, at ”AI vil blive det hotteste emne i 2023.” Og han fortsatte: ”Og ved du hvad? Det er fortjent. AI er præcis lige så vigtig som pc’en var, som internettet var”.

Med kunstig intelligens er verden forandret, sådan som vi fik et forvarsel om, da HAL overtog kontrollen over rumskibet i Kubricks Rumrejse 2001. Kunstig intelligens vil ikke bare overtage en række samfundsfunktioner, det rejser også spørgsmål om forholdet mellem menneske og maskine.

Almindeligvis har vi ikke noget problem med maskiner, der udfører selv meget sofistikerede opgaver, men i samme øjeblik maskinerne efterligner vilje og kreativitet, bliver vi bange. Måske ikke så meget for maskinerne, som for vores egen mangel på samme.

Er vi med AI ved at få noget, vi virkelig ikke har efterspurgt, eller bliver vi bare endnu mere effektive som mennesker?

Når vi køber en fodbold, efterspørger vi, at den kan indgå i leg og konkurrence. Hvem ophavsmanden er, er ikke vigtigt, bare bolden kan hoppe. I andre tilfælde er ophavsmanden og ikke mindst ophavsmandens intention helt afgørende.

Hvis nogen udtrykker deres kærlighed, vil vi gerne vide, at det er oprigtigt ment. Når vi interagerer med kunst, vil vi gerne vide, at der ligger en bestræbelse bag og dermed står én, der vil os noget.

Uden intention bliver kunst som natur, der kan være nok så betagende, men jo ikke som litteratur, musik eller billedkunst, hvor det er viljen og evnen, der bærer værket.

Mozart komponerede 27 sonater. Sonate nummer 28, som kan konstrueres af kunstig intelligens, vil nok kunne snyde os til at tro, at det er Mozart, der står bag, men det er ikke, hvad vi efterspørger. Vi efterspørger Mozart, ikke en efterligning. På samme måde gør det en forskel, om det er et billede af Cézanne eller en dygtig kopi, vi betragter. I samme øjeblik, vi forstår, at der er tale om det sidste, taber vi interessen.

På det svenske forlag Novelix har man netop udsendt fire tekster skabt af ChatGPT. Det drejer sig om gengivelser af August Strindbergs Det Røde Rum Hjalmar Söderbergs Doktor Glas Karin Boyes Kallocain og Kejseren af ​​Portugal af Selma Lagerlöf.

Metoden var, at man indlæste korte passager af teksterne og bad tjenesten om yderligere bidrag til scener og miljøbeskrivelser.

Det ligner litteratur, men er det ikke, fordi ophavsmændene er blevet visket bort. Der er tale om fiduskunst.

Afsenderen er som nævnt ikke vigtig, når vi efterspørger en fodbold eller resultatet på et regnestykke, men det er vigtigt, hver gang afsenderen og afsenderens intention har betydning for det, vi efterspørger.

Børsnoteringer og sportsresultater kan fint formidles af kunstig intelligens, men for en vurdering af krigen i Ukraine eller råd til, hvordan vi skal forvalte vores fremtid, vil vi gerne vide, hvem der leverer dem – vel vidende, at jeg både i journalistik, kunst og kærlighed kan blive snydt. Sådan er det jo.

At maskiner opfører sig som mennesker, bør overordnet set ikke være et problem. Problemet er i stedet, når mennesker opfører sig som maskiner og holder op med at tænke selv.

Ingen kan længere huske telefonnumre, stadig flere har svært ved at finde vej uden en GPS, og – mere vigtigt – flere og flere mister evnen til fordybelse og til at læse længere tekster, fordi det er noget, man er holdt op med at gøre.

Uden et kritisk beredskab risikerer vi at komme til kort i en kunstig verden, mens savnet efter menneskelighed vil vokse.

Bill Gates, har sikkert ret, når han siger, at AI vil ændre alt, men ingen kan sige, hvordan. Fremtiden kan kun i beskeden grad forudsiges. Kunne den det, var den her allerede.

I halvtredserne mente man, at en håndfuld computere var alt, hvad verden havde brug for. I dag ved vi, at den vurdering skød en anelse forbi målet. Hvis AI har nær samme potentiale, kan vi godt begynde at spænde sikkerhedsselen, men det betyder ikke, at vi samtidig skal slå hoved og hjerte fra.

Det vil stadig være afgørende, at vi faktisk bliver elsket af dem, der siger, de gør det, og at kunsten fortsat er et udsagn fra et menneske med vilje og evne og ikke bare et produkt af en algoritme.

Spørg bare ChatGPT. Jeg tror, den vil sige det samme.