Berlingske den 28. april 2021
I Zoologisk Have i København har man den seneste måned kigget langt efter gæsterne. Besøgstallet i påsken var det laveste nogensinde, og det går kun trægt den anden vej.
Det mønster vil sandsynligvis også være kendetegnende for en lang række andre kulturtilbud, der nu omsider kan slå dørene op igen. Det førpandemiske traume FOMO (frygten for at gå glip af noget) ser imidlertid ud til at blive afløst af en ny tids FOGO (frygten for at gå ud), hvilket visse steder vil kunne udskyde en tilbagevenden til normaliteten.
Man kunne nemlig forestille sig, at mens de oplevelser, der lidt forenklet sagt er drevet af tørst, sult og sex - barer, restauranter og festivaler - hurtigt vil være oppe på fuldt frådende niveau, så vil de oplevelser, der mere stimuleres af stilfærdig interesse og almen nysgerrighed som klassiske koncerter, foredrag og museer, være længere om at komme på omgangshøjde.
Tidligere på måneden arrangerede Danmarks mest benyttede kulturtilbud , de danske biblioteker, en samtale, der netop skulle adressere den bekymring.
Det er på biblioteket, vi møder ikke bare litteraturen, men hinanden, og gennem allehånde arrangementer får mulighed for at tale os til rette i denne tumultariske virkelighed, som vi deler.
Det ville være slemt, hvis vi afstod fra det møde og for eksempel sad alene derhjemme og lod os drukne i den sværm af uforsonlige positioner, som de sociale medier svælger i, eller vi lod os opsluge af det ekkokammer af en parallelvirkelighed, som de sorte optog, der for tiden buldrer gennem vores gader, er et udtryk for.
Med til samtalen om bibliotekerne var professor Vincent Hendricks. Han gjorde en vigtig pointe gældende: I stedet for at blive ved med at liste uenigheder op og lade uforenelige synspunkter slå pandebrasken mod hinanden, så bør vi i stedet fokusere mere på, hvad der får os til at mene det, som vi nu gør!
Hvad ligger bag tilslutningen til konspirationsteorier? Hvorfor er spørgsmål om hudfarve og identitet pludselig blevet så presserende? Og hvad er det, der får en ny generation af akademikere in spe til at sætte parentes om den fri debat og kræve safe spaces og indførsel af cancel culture på videregående institutioner?
I sig selv kan synspunkter være konfronterende og ukonstruktive, mens en forståelse for motiverne bag vil kunne bane vej for en forståelse af hinanden, selvom uenigheden består.
Vi har gennemgående brug for en større indsigt i hinandens bevæggrunde, og vi har brug for, at vores biblioteker og andre samtalerum bliver genetableret og opsøgt, så det kan ske.
Vi må ikke lade os gribe af FOGO, men komme ud og tænke, gyse og glæde os over udtryk, udsagn og mennesker, der siger og tænker noget helt andet end os selv.
Først når det sker, kan vi endelig sige os fri af pandemiens syge greb.